Hvordan 3 åndedrag kan forandre din dag

Jeg ved det. Det lyder for godt til at være sandt. Et billigt salgstrick for at få dig til at læse dette indlæg?

Nej. Jeg tror virkelig på, at tre åndedrag kan gøre en forskel.

Mange moderne mennesker har travle liv. En pakket hverdag. Et fyldt hoved. Tid og overskud er i høj kurs og meget eftertragtet. 

Vi kunne tage på mindfulness-kursus. Eller begynde at slappe mere af. Men det har vi ikke tid til. Og uasnet om vi har, vil der altid være perioder, hvor kontakten med os selv har trange kår.

For at finde sprækker til næring, selvomsorg og restitution i en presset hverdag, har jeg i den seneste tid eksperimenteret med at undersøge, hvor lidt der egentlig skal til, for at skabe en forandring. En lille men afgørende forandring.

Jeg er kommet frem til, at TRE ÅNDEDRAG er nok tre BEVIDSTE åndedrag, vel at mærke. Og så kan vi jo lige så godt krydre dem med noget ekstra, nu vi er i gang. Det ekstra kunne være Naturkontakt, bevægelse, visualisering, kropsbevidsthed, selvomsorg – afhængig af hvad dit behov er lige dér.

Måske har du lyst til at hoppe med på mit eksperiment? Og se, hvad TRE ÅNDEDRAG kan gøre for dig?

I så fald læs videre…

Hvordan gør du?

  1. Selve åndedragene kan være helt naturlige eller du kan eksperimentere med at forlænge indånding og udånding en anelse
  2. Du trækker vejret med OPMÆRKSOMHED – dvs. du er opmærksom på at du trækker vejret og du mærker det helt konkret og fysisk. Altså bevægelsen af åndedrættet i kroppen.
  3. Du kombinerer det med noget EKSTRA. Se listen her under for inspiration og prøv dig frem. Tag dem som giver mening for dig og lad resten være.

NATURKONTAKT

  • Stil dig for an et vindue imens, du gør det – og se på farver, former, bevægelse.
  • Kig på en blomst eller plante, du har i nærheden
  • Åbn vinduet eller gå ud ad døren – mærk den friske luft, når du trækker vejret ind
  • Stræk armene ud til siderne og så op imod loftet på indånding. Lad dem komme ned modsat vej på udånding.
  • Rejs dig op. Lav afstand i mellem fødderne og stræk armene vandret ud til siderne. Lad højrehånd bevæge sig ned til venstre fod på udåndingen (eller i den retning). Op igen på indåndingen. Gentag modsat.
  • Stræk din nakke (højre øre nærmer sig højre skulder – venstre øre nærmer sig v skulder.)

SELVOMSORG

  • Læg en hånd på hjertet – mærk varmen fra hånden. Kontakten.
  • Gentag sætningen: Jeg gør det så godt, jeg kan
  • Masser din ene skulder med den anden hånd – og byt.

KRAFT/CENTRERING

  • Du sidder på stolen men sætter begge fødder i gulvet og mærker kontakten til jorden (Vi har det med at krydse benene, når vi sidder).
  • Læg en hånd på den nederste del af maven. Mærk åndedrættet helt her nede i bunden af maven.

Eller lav dine egne udgaver, hvor du kobler tre bevidste åndedrag med noget, du har brug for. 

Helt sikkert, Cornelia – men problemet er jo, at jeg glemmer det!

Som jeg skrev i starten:

Jeg er helt sikker på, det vil skabe forandring at gøre dette nogle gange i løbet af dagen. Den egentlige udfordring er nok mere:
Hvordan husker du dit åndedrag i løbet af dagen?
Hvordan får du det gjort?

Nogle TIPS til at huske dit åndedrag kan være:

  • Sæt en alarm eller en påmindelse på din telefon – og beslut dig for at gøre det, HVER gang den ringer.
  • Lav en aftale med en god kollega eller kontorfælle om at I gør det sammen
  • Du kan også koble de tre åndedrag på en handling, du udfører hver dag, så du på den måde husker det – fx hver gang du går fra én situation til en anden, hver gang du går ind ad døren til dit arbejde eller sætter dig ind i bilen.

Og så lige en note her til sidst:

De TRE åndedrag kan ikke stå alene

– men ofte gør de det nemmere, at gøre andre gode ting for sig selv i løbet af dagen. Og så er det vigtigt at bemærke, at de på ingen måde kan stå i stedet for behandling af lidelser som angst, vedvarende stress og depression.

Læs mere …

Flere artikler

aandedrag

Hvordan 3 åndedrag kan forandre din dag

For at finde sprækker til næring, selvomsorg og restitution i en presset hverdag, har jeg i den seneste tid eksperimenteret med at undersøge, hvor lidt ...
Læs mere

Om at slutte fred med sig selv

I blogindlægget her argumenterer jeg for, at vejen til mere RO og overskud ikke går igennem at KOMME AF MED noget i os selv – ...
Læs mere

Åndedrætsmeditation

10 minutter med fokus på åndedrættet.
Læs mere