Den anden dag havde jeg en kvinde i terapi og kunne igen høre, at hun nedgjorde sig selv, når hun talte. ”Det er også typisk mig”, ”Det her lyder sikkert fjollet”, ”Jeg kan ikke forstå, jeg ikke bare kan komme videre”, ”Det lyder dumt, når jeg siger det, men…”.
Jeg mærkede ordene som små stik i hjertet. Et ønske om at beskytte hende imod alle de hårde ord. Hun havde det svært nok i forvejen. Kæmpede med angst og bekymringer. Og oven i det skulle hun så have skæld ud.
Kvinden står ikke alene. Jeg kender den hårde indre stemme fra mit eget liv. Jeg har mødt den indre selvkritiker hos venner og familie. Og fra rigtig mange mennesker, jeg har haft i terapi igennem tiden.
En ubevidst energi-dræner
Ofte er det et kommentatorspor, der kører på repeat, og som vi måske ikke engang er bevidste om. Det kan tit være nemmere for andre at høre andres selvkritiske stemme frem for at få øje på sin egen.
Men når energien forsvinder og humøret daler, eller kroppen er i alarmberedskab tilsyneladende uden grund, kan det have at gøre med, at den indre selvkritik har kørt i det skjulte.
Måske har vi lært at holde stemmen nede ved at bruge strategier som at overpræstere, tage os sammen, knokle på, undgå at lave fejl. Men så snart vi stopper op og slapper af, lurer stemmen i baghovedet.
Stemmen aktiveres ofte lige dér, hvor vi er sårbare. Lige dér, hvor vi ikke er den bedste udgange af os selv. Fx når vi har lavet en fejl, når andre er utilfredse med os, når vi er kede af det, vrede eller bange.
Læs mere om denne del i mit indlæg: Om at slutte fred med sig selv.
Egentlig er det jo en måde at prøve at beskytte sig selv på. Hvis jeg bare lige tager mig sammen, får talt mig selv til fornuft, kommer jeg ud af denne ubehagelige situation. Og det var jo heller ikke noget problem, hvis det virkede. Problemet er bare, at det gør det ikke!
For forestil dig, det lille barn, som kommer til sin forælder og er bange eller ked af det. Forælderen reagerer ved at skælde ud og kritisere. Kunne man måle barnets nervesystem i situationen ville man nok kunne observere, at den barnets indre stressrespons i situationen blev kraftigt forøget, når barnet mødes med kritik og skæld ud.
Og på samme måde kan vi i det skjulte gå og trigge vores alarmberedskab ved at tale negativt til sig selv.
”Jeg burde også bare lade være med at tale dårligt til mig selv.”
Skal du så bare tage dig sammen og tale pænere til dig selv? Nej – Av, der var den igen. ….. Selv selvkritik kan blive årsag til selvkritik. For nej, vi kan ikke ”bare lade være”. For det at tale hårdt til sig selv er ikke noget, man gør” – det er noget, der sker. Ofte fordi vi ikke har lært andet.
Så hvad kan man gøre, hvis man ønsker at tale mere kærligt til sig selv? Min erfaring er, at så dybe tankespor kun ændrer sig ved at gå gennem krop, nervesystem og adfærd.
3 trin til øget selvomsorg og energi
Du kan prøve disse 3 trin af i en periode på en måneds tid og derefter se, om det gjorde en forskel. Det tager tid, men kan frisætte store mængder af energi, glæde og selvværd.
1 ) Bevidsthed:
Mange mennesker er slet ikke klar over, hvor omfattende den destruktive selv-snak er. Måske har du kun fat i en flig af det. Prøv i en periode at bede en god ven eller din partner om at gøre dig opmærksom på, når det sker. Eller optag dig selv næste gang, du mødes med en veninde eller taler i telefon.
2) Vær venlig imod din uvenlighed
Når du ser omfanget af selvkritikken er det vigtigt, at du er anerkendende og overbærende med dig selv. Der er altid en grund til at det mønster er opstået. Og måske har det igennem tiden hjulpet dig. Gå evt. til trin 3 hvis dette er umuligt. 😉
3) Hver gang du opdager, at du er i gang med skælde dig selv ud, så stop op
Tag en dyb indånding og læg en hånd på dit hjerte. Bare lad tankerne være der. Og se om du samtidig kan mærke varmen fra din hånd. Kontakten. Det behøver ikke føles godt. Det handler blot om at sende nogle nye signaler til dig selv.
Et nyt signal, der siger:
Jeg fortjener, at blive talt pænt til!
For det gør du! 😀
